Beskrivelse af projektet

Hver af de nye erhvervsbygninger i Business-Park City Syd har multianvendelse. De kan indrettes til industri, til værksted eller til lager, naturligvis kombineret med kontorarealer, kantine og velfærdsarealer med bad og omklædning. Eller alene til kontormiljøer med tilhørende faciliteter - det hele efter lejers behov.

Og beliggenheden kan ikke være bedre: Nibevej i Aalborgs City Syd, tæt ved både motorvej og Aalborgs centrum. Den nye Business-Park bygges på et 100.000 kvadratmeter stort areal på Nibevej, lige over for City Syds forretninger. Gennem arealet laves alléer med træer og masser af grønne kiler mellem bygningerne.

Bygninger opføres i en eller to etager, og hver enkelt grund har en bebyggelsesprocent på 50. Det giver masser af plads til de nødvendige parkeringsarealer, og der er luft til store grønne områder mellem erhvervsbygningerne.

www.multibyg.dk/referencer/business-park-city-syd

Business-Park City Syd