Lejlighederne

Lejlighederne er skabt i moderne og skandinavisk stil med alle de originale detaljer bevaret fra skolens ophav. Lys og luft er nøgleordene i lejlighedernes indre, hvor det hvide interiør gør rummene lyse sammen med de høje vinduespartier.

Man har med de lyse trægulve og mangfoldigheden, der ligger i rummenes karakter formået at bibeholde sjælen på en moderne og nordisk måde.

Lejlighederne i cottage 2, 3 og 4 er alle 2-værelses lejligheder plus hems og spænder fra 93 kvm. til 97 kvm. I lejlighederne er der etableret en stor, praktisk hems, som har mange gode anvendelsesmuligheder. Lejlighederne i hovedbygningen er 2 eller 3-værelses lejligheder fra 94 kvm. til 127 kvm. med dejligt lysindfald og synlige bjælker i de øverste lejligheder.

Til hver lejlighed, kan der lejes en parkeringsplads lige uden for døren.

Smukke bevarede palævinduer pryder lejlighedernes facader i en bred udstrækning helt til lofterne. Badeværelserne er med lyse sten i varme toner med et minimalistisk islæt.

Høje lofter viser sig indvendigt i alle lejlighederne og medfører volumen og herskabeligt sjæl. Under de lavere lofter i soveværelse og badeværelse hænger kontrastfulde metalspær i mørke nuancer. I de øverste lejligheder prydes loftet af bygningens originale spær, hvilket tilfører lejlighederne endnu mere karakter.

Det åbne køkken er lavet i hvide, grebsfri skabselementer fra Svane og byder på rigeligt med opbevaringsplads. I overskabene er der fastmonteret spots, som sørger for et behageligt arbejdsmiljø.

Transparente glasdøre står mellem rummene, der strategisk sørger for et flot lysindfald til alle lejlighedens lokaler. Imens gør glasafskærmningerne på den øverste hems, at rummenes to plan forenes og med en fin udsigt.

Den store hems spreder sig på det fulde areal over badeværelse og soveværelse sammenlagt. Hemsen har et væld af anvendelsesmuligheder. Man kan nemt etablere et kontor, læseværelse eller blot bruge det til opbevaring/gæsteværelse.

Se mere omkring hver enkelt lejlighed under menupunktet "Boliglejemål".